Thomas Tuchel er stadig forholdsvis ny i Chelsea, hvorfor han stadig eksperimenterer, hvilket også gælder i fronten. Han har nemlig i sine første kampe forsøgt sig med flere forskellige spillere på toppen, og mod Leeds var det igen en ny mand.

LÆS OGSÅ: Manchester United kommer til at vinke farvel til chok-signing

I Chelseas opgør mod Leeds, der endte uden mål, var det Kai Havertz, der var blevet sat på toppen.

Dette blev Tuchel naturligvis spurgt til efter kampen, og han ser perspektiver i den tidligere Bayer Leverkusen-stjerne i denne rolle.

”Han er næsten at regne som 9’er, for han ynder at spille højt i banen og ikke nødvendigvis at gå længere ned. Han elsker at ligge helt fremme og kunne komme med i boksen og score mål. Derfor spillede han den rolle,” siger Tuchel til BT Sport.

Der var meget store forventninger til Kai Havertz, da han skiftede til Chelsea. I løbet af sin tid i Bayer Leverkusen blev han kaldt et af de største talenter i verden, men skiftet til The Blues har været problemfyldt.

Og det blev naturligvis ikke nemmere, da der kom en ny træner til klubben.

LÆS OGSÅ: Griezmann fortæller: Det formåede vi ikke at gøre

Havertz står noteret for at have scoret fem mål for Chelsea siden sit skifte til klubben.