Der skal ikke herske nogen tvivl om, at der er skruet op for blusset under rygtebørsen i den seneste tid, hvor mange af overskrifterne omhandler Harry Kane, der har bedt Tottenham om at lade ham skifte væk fra klubben til sommer, hvor én af angriberens bejlere skulle være Chelsea.

LÆS OGSÅ: Officielt: Messi er ikke udtaget til kampen mod Eibar

Dette rygte blev Chelsea-manager Thomas Tuchel spurgt ind til på lørdagens pressemøde, hvortil tyskeren svarede, at alle trænere i verden ville elske at have Tottenham-angriberen stående på holdkortet.

“Hvis I finder en træner i verden, der ikke gerne ville have Harry Kane på sit hold, kan I ringe,” siger Tuchel ifølge Goal.

“Jeg vil gerne høre ham om hans ideer til at score og angribe. Alle elsker Harry Kane, men lad os være helt, helt tydelige.”

“Han spiller for Tottenham. Han har en lang kontrakt, og vi vil ikke komme med nogen respektløse kommentarer om det.”

Den 27-årige Harry Kane har kontrakt med Tottenham til sommeren 2024, hvorfor han naturligvis ikke bliver billig at hente. Tottenham-ejer Daniel Levy har værdisat ham til 1,3 milliarder kroner, hvilket er uhyre mange kolde kontanter at hoste op med, da klubberne længe har misset indtægter fra billetsalg og meget mere.

LÆS OGSÅ: Talenter hædres i United: Har leveret ekstraordinært

Der er dog fortsat mange klubber med i løbet om at sikre sig Harry Kanes signatur.

author avatar
Mathias Busekist