Thomas Tuchel har sat en ny Premier League-rekord, og har i denne forbindelse overgået tidligere Chelsea-managere som José Mourinho og Luiz Felipe Scolari.

LÆS OGSÅ: Dortmund bekræfter: Har ‘gentlemen’s agreement’ om skifte med Sancho

Det er ikke til at komme udenom, at den tyske træner har haft den ønskede indflydelse på Stamford Bridge, efter at have taget over på trænerposten fra Frank Lampard i januar.

Han har ikke blot sikret Chelsea en nuværende top fire-placering i Premier League, men også en finaleplads i FA Cup’en og en plads i semifinalerne i Champions League. Successen har han især bygget på baggrund af en stærk defensiv.

Chelseas seneste opgør endte med en 2-0-sejr over Fulham, hvor Kai Havertz scorede begge kasser for The Blues. Dette resultat har været med til at cementere deres placering som nummer fire i Premier League, hvor de fortsat har fire kampe tilbage.

Derudover medførte det også, at de nu har spillet deres 11. kamp i streg med rent bur. Det er imponerende i sig selv, men det er særligt imponerende taget i betragtning, at Thomas Tuchel kun har stået i spidsen for klubben i 15 kampen.

LÆS OGSÅ: Manchester United overvejer Barca-forsvarer som Raphael Varane-alternativ

Det er der ingen anden Premier League-manager, der tidligere har formået at gøre. Mourinho og Scolari åbnede nemlig deres karriere i engelsk fodbold med 10 clean-sheets i 15 kampe.