Manchester United har efter sigende udvist en særlig interesse i det unge midtbanetalent, Jamal Musiala. Ifølge Daily Mail vil Bayern München dog ikke give slip på ham, hvorfor de er klar til at tilbyde ham en ny, lukrativ kontrakt, for at afværge interessen fra Manchester United.

LÆS OGSÅ: Solskjær svarer på kritikken fra Ferdinand og Scholes

Den kun 17-årige midtbanespiller startede sin karriere i TSV Lehnerz og Chelsea, hvorefter han skiftede til Bayern München i 2019. På trods af hans alder, har han allerede fået spilletid i hele 14 kampe for de europæiske mestre, hvori han også har scoret tre mål.

Det vidner også om, at han er en ung mand, der går en stor fremtid i møde. Det ved de også godt i Bayern München, og derfor har de efter sigende også indledt forhandlinger med den unge midtbanespiller, hvor de vil tilbyde ham en ny kontrakt. Accepterer han denne kontrakt, står han til en løn på hele 100.000 pund i ugen.

Han har 18 måneder tilbage af sin nuværende kontrakt, hvilket vil sige, at den udløber i 2022. Bliver han ikke enig med Bayern München om en ny kontrakt inden da, kan han derfor forlade klubben på en fri transfer i sommeren 2022.

LÆS OGSÅ: Ungt Manchester City-talent står til at blive solgt i januar

Som følge af den udvikling, som han har undergået i sin tid i Bayern München, er der flere Premier League-klubber, der er begyndt at udvide interesse for den unge offensive midtbanespiller. Det er ikke blot Manchester United, men også Liverpool og Manchester City, der har vist interesse for Jamal Musiala.