FC Barcelona har fået endnu en sag på hænderne, og det er noget, der kan skade klubben, mener Laporta, der er favoritten til at vinde det valget i weekenden.

LÆS OGSÅ: Tidl. italiensk landsholdsspiller: Det har været en fejl at hente Ronaldo

Den tidligere klubpræsident, Bartomeu, er blevet anholdt, da man har mistanke om, at han har stået bag korruption og hvidvask, samt at bruge virksomheden I3 Ventures til at lange ud efter dem, der var imod ham.

Det er dog ikke noget, som Jean-Clair Todibo følger med i lige nu.

Han spiller i denne sæson for Nice i Ligue 1, som han er blevet lejet til fra netop Barcelona, og her trives han godt. Han trives faktisk så godt, at han ikke ønsker at vende tilbage til Barcelona.

“Jeg ved ikke, om det allerede er på plads, men det er min ambition at blive her, og jeg håber virkelig, at det sker. Mine præstationer vil afgøre, om jeg bliver her eller ej, og intet er sikkert,” siger Todibo ifølge goal.com, hvorefter han tilføjer:

“Jeg lyver ikke, når jeg siger, at jeg ikke er ret interesseret i, hvad der sker i Barcelona lige nu.”

Han siger endvidere, at han udelukkende fokuserer på Nice, da han ikke har behov for at tænke på Barcelona.

“Jeg er fokuseret på Nice. Det er det vigtige for mig. Hvad nytter det alligevel at drømme om Barcelonas forsvar, når jeg i weekenden skal spille mod Rennes eller Nimes.”

“Det vigtigste er at fokusere på de kampe og få nogle point. Jeg er Nice-spiller og ikke Barcelona-spiller.”

LÆS OGSÅ: Joan Laporta melder ud om Bartomeu-situation

Todibo har spillet fem kampe for Barcelona, hvor han har kontrakt frem til 2023.

Der er indskrevet i lejeaftalen, at Nice har muligheden for at hente ham permanent.