UEFA ønsker at reglen om hånd på bolden bliver lavet om. Derfor har de skrevet til FIFA.

Reglerne om hånd på bolden i fodbold blev skrevet om i 2019. Det medførte, at der ville blive fløjte, hvis en spillers arm medførte, at kroppen var ‘unaturligt større’.

LÆS OGSÅ: Hjulmand om førsteseed: Vil betyde rigtig meget

Ligeledes blev reglen også skrevet om, således at der ville blive fløjtet, hvis den var løftet over skulder-højde. Her ville der blive fløjtet, uanset om det var forsætligt eller ej.

Reglen blev skrevet om med den hensigt, at den skulle være mere klar. På det eneste har der dog været en række kontroversielle kendelser som et direkte resultat af den nye regel. Derfor ønsker UEFA, at der bliver lavet nogle ændringer.

UEFA-præsident Aleksander Ceferin har derfor bedt FIFA om at lave om på reglen:

“Forsøget på nøje at definere de tilfælde, hvor hånd på bolden er ulovligt, har resulteret i mange uretfærdige beslutninger, som er blevet mødt med voksende frustration og ubehag fra fodboldverdenen,” har Ceferin udtalt ifølge spanske AS.

LÆS OGSÅ: Balotelli er gået fra Premier League til Serie D på fire år

FIFA har fire stemmer hos regelsætterne IFAB. Dertil har henholdsvis England, Skotland, Wales og Nordirland én hver.