Til sommer udløber Sergio Busquets’ kontrakt med FC Barcelona. Derfor er den spanske klub på jagt efter en ideel afløser.
FC Barcelona er blevet sat i forbindelse med en lang række spillere som potentielle afløsere for Sergio Busquets. Der er dog særligt to navne, der bliver ved med at dukke op.
LÆS OGSÅ: Real Madrid vil hente afløser for Toni Kroos i Inter
Først og fremmest har klubben et godt øje til Real Sociedads Martin Zubimendi. Han er efter sigende det foretrukne valg hos både Xavi og sportsdirektør Mateu Alemany.
Ifølge Gerard Romero forholder det sig dog anderledes for Joan Laporta. Han mener nemlig, at den mest ideelle afløser vil være Ruben Neves fra Wolves.
Neves er nemlig blevet tilbudt til den catalanske klub af Jorge Mendes, som Laporta har et godt forhold til.
Xavi ser ham dog ikke som den bedste afløser, og har ifølge Gerard Romero forklaret Laporta, at han vil have Busquets’ kontrakt forlænget, såfremt Neves bliver hentet.
LÆS OGSÅ: Avis: Cristiano Ronaldo vil skifte til denne klub
Xavi og den øvrige trænerstab er nemlig ikke overbeviste om Neves’ kvalitet, hvilket er årsagen til, at de foretrækker Zubimendi.