Det var uhyggelige billeder, der kunne ses ved tirsdagens træning hos Atletico Madrid.

LÆS OGSÅ: Gareth Bale: Jeg spiller for denne klub i næste sæson

Mens spiller lavede udstrækningsøvelser, faldt den franske Moussa Dembele pludselig om. Efter at have ramt jorden, lå han han helt fladt, mens hans ene ben spjættede.

Heldigvis varede det ikke længe, før lægestaben var hos ham. Allerede efter en kort behandling, var han dog i stand til at rejse sig uden hjælp. Ifølge det spanske medie Marca har Moussa Dembele det nu godt under omstændighederne.

Den spanske avis skriver, at det var som følge af et faldende blodtryk, at han pludselig faldt om midt under træningen. Han er nu under observation, men de tests, der er foretaget hidtil, har vist helt normale resultater. Efter episoden besluttede han sig naturligvis for at trække sig fra resten af træningen.

Den 24-årige Moussa Dembele ankom til Atletico Madrid på en lejeaftale fra Lyon i januar. Hidtil har hans ophold dog ikke just været en stor succes. Udover mangelfulde præstationer, var han også smittet med coronavirus i februar, hvilket holdt ham ude i nogle uger.

LÆS OGSÅ: Juventus er klar til at sælge Ronaldo

Derudover er det ikke blevet til spilletid i mere end to kampe, hvor det kun er blevet til 42 minutters spilletid i alt.