Ifølge spanske Mundo Deportivo har Samuel Umtiti planer om at blive på Camp Nou. Det har han til hensigt at gøre, selvom klubben aktivt leder efter en afløser.

LÆS OGSÅ: Manchester United-stjerne afslører: “Jeg er stor fan af Real Madrid og Barcelona”

Umtiti var ude med en knæskade frem til december, men har efterfølgende kun haft 16 optrædener for Barcelona. Derudover er han kun startet inde i halvdelen af disse kampe.

Franskmandens kontrakt med Barcelona løber frem til 2023. På nuværende tidspunkt er der ikke konkrete tilbud på bordet til den 27-årige. Selvom der havde været aktuelle tilbud, havde det dog ingen forskel gjort, da han ønsker at blive i Barcelona.

Mediet rapporterer, at klubben er bekendt med Umtitis holdning, hvorfor det bliver interessant at se, hvordan de griber situationen an. Deres økonomi er nemlig ikke fremragende, og de har derfor ikke råd til at beholde en forsvarer med dårlig skadeshistorik. Især ikke, da de allerede har besluttet sig for at genopbygge forsvaret i en anden retning.

På den anden side er der sandsynligvis mange, der mener, at Umtiti fortjener en chance mere. Han har nemlig været hårdt ramt af skader, og inden da var han betragtet som en af de bedste forsvarere i verden.

Mundo Deportivo hævder, at Umtiti føler, at han kan vende tilbage til sin topform. Derudover siges det også, at han har iværksat forskellige tiltag, for at komme skadesproblemerne til livs.

LÆS OGSÅ: Koemans fremtid afgøres i denne uge

Umtiti er endda blevet veganer i et desperat forsøg på at forbedre sin kondition. Det har resulteret i, at han har tabt sig tre til fire kilo, hvilket lindrer presset på hans knæ.