Manchester United må undvære deres back i en måned, da Luke Shaw pådrog sig en baglårsskade i 3-1-sejren over Everton i weekenden.
Det oplyser klubben selv på deres hjemmeside, hvor de skriver, at Luke Shaw kan ende med at sidde ude i det resterende Champions League-gruppespil.
De mangler at spille tre kampe mod Paris Saint-Germain, RB Leipzig og Istanbul Basaksehir. De skriver ligelegedes, at Shaw regnes med at være ude mod West Bromwich, Saints og West Ham i Premier League.
Venstrebacken Alex Telles skulle dog være klar igen efter coronavirussen.
Luke Shaw står noteret for ti kampe i denne sæson.
We're all wishing you a speedy recovery, @LukeShaw23! ?#MUFC
— Manchester United (@ManUtd) November 10, 2020