Manchester United har, ligesom så mange andre klubber, også været ramt af skader i denne sæson, da kampprogrammet har været meget intenst. Bailly har dog ikke spillet en kamp siden 4. oktober, men han fortæller nu, at han er klar til at spille.

LÆS OGSÅ: Solskjær hylder United-stjerne: “Det var en forrygende præstation”

“Det er gået skridt for skridt, og jeg har trænet godt, og jeg har det godt. Jeg er rigtig glad for at være tilbage med holdet,” siger Bailly til klubbens hjemmeside.

Han har været holdt ude i flere uger grundet en muskelskade. I den tid, han har været ude, har flere konstateret, at man ikke kommer til at få brug for ham, da Harry Maguire og Victor Lindelöf har været den typiske duo.

Der er der nogle, der har ændret mening siden da, eftersom de mener, at defensiven fortsat vakler, mens offensive blomstrer.

Manchester United skal i aften i aktion igen, når de skal forsøge at spille sig videre i Carabao Cuppen. Dette kan ende med at gylden mulighed for midtstopperen, da Harry Maguire og Lindelöf trænger til en pause.

“Jeg er fit. Jeg er så glad for, hvordan holdet gør det, og jeg træner godt. Jeg føler mig stærk, og jeg er klar til at udnytte en chance for at hjælpe mine holdkammerater,” fortæller forsvarsspilleren.

LÆS OGSÅ: Snakkede efter kampen: Sheffield har forhørt sig om United-spiller

Eric Bailly er startet inde i de to foregående kampe i Carabao Cuppen, hvorfor der er mulighed for, at man kommer til at se ham i startelleveren.

author avatar
Mathias Busekist