Manchester United har endnu ikke fundet en afløser for Cristiano Ronaldo, og bliver nu kædet sammen med en Bundesliga-profil.

Erik ten Hag og co. er fortsat på jagt efter en afløser for Cristiano Ronaldo, der ikke har været en del af klubben siden slutningen af november sidste år.

LÆS OGSÅ: Kylian Mbappé vil have Barca-stjerne til PSG

Det har medført, at de er blevet kædet sammen med en lang række spillere – og nu er endnu en kandidat blevet tilføjet til listen.

Ifølge La Repubblica har de været i dialog med Marcus Thuram, som de er favoritter til at hente allerede i løbet januars transfervindue.

Den 25-årige franskmand har været en del af Borussia Mönchengladbach siden 2019, hvor han blev hentet i franske Guingamp.

Han har i denne sæson gjort sig bemærket, da han har bidraget med 13 mål og 4 opæg i 17 kampe. Dette har blandt andet være med til at placere ham på radaren i Manchester United.

LÆS OGSÅ: To engelske klubber vil leje Joao Felix

Hans kontrakt med den tyske klub udløber til sommer. Han kan derfor hentes på en fri transfer, men United håber at kunne vinde kampen om, ved at hente ham allerede i januar.