Både fans og kommentatorer har i lang tid efterspurgt, at der forekommer et skifte på målmandsposten i Manchester United. David de Geas bedste form er nemlig snart flere år bag ham, men unge Dean Henderson er på vej ind på scenen, da han havde en fremragende sæson, da han var udlejet til Sheffield United.

LÆS OGSÅ: Liverpool-legende: Denne spiller kan løfte Manchester United til nyt niveau

Gary Neville er dog én af dem, der ikke er overbevist om, at det er den retet tilgang til tingene for den norske Ole Gunnar Solskjær:

“Jeg synes stadig, De Gea er nummer et, for Henderson har stadig meget at bevise set med mine øjne. Jeg bliver ikke grebet af stemningen, når en ung og talentfuld målmand bryder frem hos United. Jeg har set det mange gange gennem de seneste 25 år, men det er de færreste, der har været i stand til at løfte opgaven. Det var kun Schmeichel og Van der Sar, der gjorde det i min tid, og efterfølgende er De Gea den eneste,” fortæller Gary Neville til Viaplay, og følger op med:

“Det er spændende, at Henderson er ved at få sit gennembrud, men jeg venter med at fælde dom over, hvorvidt han kan vogte målet for klubben det næste årti, til senere.”

Dertil har Neville dog også givet udtryk for, at det kan ende med at få konsekvenser, hvis Ole Gunnar Solskjær beslutter sig for at ændre i det nuværende hierarki på målmandsposten i Manchester United:

LÆS OGSÅ: Nu bryder Fred stilheden efter udvisning

“Jeg føler lidt, at Solskjær er nødt til at bruge De Gea nu. Tager man en spiller som ham ud, kan du være helt og aldeles sikker på, at du fjerner al hans selvtillid, og så kan han ligeså godt forlade klubben,” fortæller United-legenden.

author avatar
Nicolai Busekist