Inter Miami er på jagt efter en ny cheftræner. I denne forbindelse er deres valg faldet på den tidligere Manchester United- og Everton-spiller Phil Neville. Efter sigende skulle han blive officielt præsenteret inden for de næste par dage.

LÆS OGSÅ: Cavani-karantæne: FA fortæller, hvorfor han har fået karantæne

Det skriver The Telegraph.

På nuværende tidspunkt er Phil Neville landstræner for det engelske kvindelandshold. Hans kontrakt udløber til sommer, og den bliver ikke forlænget. FA er nemlig allerede i gang med at lede efter hans afløser.

Den amerikanske klub er delvist ejet af David Beckham, der plejede at dele omklædningsrum med Neville på Old Trafford. Derfor er det naturligvis også Beckham, der har stået for at bringe Neville til klubben som deres nye træner.

Angiveligt skulle konkret forhandlinger mellem de to tidligere holdkammerater allerede have fundet sted. Derfor er der også meget, der tyder på, at der er noget under opsejling. Der er dog endnu intet, der er blevet officielt meldt ud.

LÆS OGSÅ: Skiftet er officielt: Diallo kommer med løfte til United-fans

Torsdag er det dog blevet offentliggjort af Inter Miami selv, at de er blevet enige med Diego Alonso om at ophæve hans kontrakt. Han har hidtil stået i spidsen for Major League Soccer-klubben, hvilket selvfølgelig indikerer, at nye kræfter kommer til.