Det vil være forskelligt fra person til person, hvad man føler, er med til at gøre en fodboldspiller verdensklasse. Der er nemlig svært at definere, hvad der skal til, men der er dog spillere, som alle burde være enige om.

LÆS OGSÅ: ”Han er et godt sted mentalt”: Solskjær får det bedste frem i United-profil

Det kan eksempelvis være Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, som i den grad kan tildeles mærkatet, men hvis man ser mod Premier League, hvor mange kan man så finde?

Dette blev Manchester United-legenden Gary Neville spurgt om, og han kunne på stående fod finde tre verdensklasse-spillere i Premier League, da han efter at have set Liverpool besejre West Ham med 3-1, stod og reflekterede over begrebet.

“Vi bruger meget sjældent mærkatet ‘verdensklasse’. Men vi har nogle verdensklasse-spillere i Premier League. Der er Kevin De Bruyne. Og jeg synes, at Alisson er en verdensklasse-målmand. Salah er en verdensklasse-angriber,” lyder det, ifølge The Gary Neville Podcast, fra den tidligere Manchester United-kaptajn.

Han var dog særligt imponeret over Mohamed Salahs anden mål i ovennævnte opgør. Han mener sågar, at målet var utroligt, og et af de bedste mål, han har set i denne sæson.

“Den første og den anden berøring var noget for sig. Det var et utroligt mål. Et af de bedste mål, jeg har set i den her sæson. Det er helt sikkert. Jeg kan ikke sige nogensinde, for der har været nogle utrolige mål. Men det var virkeligt et opsigtsvækkende mål. Folk derhjemme må have siddet og tænkt: ‘Wow, sikke et mål’.

Der sidder dog nok nogle nu og tænker, at han har glemt alt om Virgil van Dijks eksistens. Dette kan dog skyldes, at man ikke har set meget til ham i denne sæson, da han jo som bekendt er ude med en alvorlig knæskade.

LÆS OGSÅ: Klub-boss: “Var tæt på at blive kvalt i min morgenmad, da jeg læste om Barcas gæld”

Det kan heller ikke afvises, at Neville talte om spillere, der har været klasse i de seneste måneder, men så kan også argumentere for, at han skulle have inkluderet stjerner som Bruno Fernandes og Harry Kane, som begge har vist fantastisk figur i Premier League i denne sæson.