Rio Ferdinand er glad for at se, at Manchester United spiller med mere selvtillid i denne sæson. Det er heller ikke svært at se, at Manchester United spiller bedre, men han opfordrer dem alligevel til at investere stort.

LÆS OGSÅ: Tuchel roser United- og Chelsea-profil: De har intet kropsfedt

Det kan godt være, at man spiller godt, men der er altid plads til forbedring i form af nye spillere, og spørger man Rio Ferdinand, så skal Manchester United have den helt store pengepung frem.

Han mener i hvert fald, at man skal hente mindst én af to superstjerner til klubben.

“Sidste år skulle Manchester United forsøge at indhente noget af det tabte i forhold til sine rivaler. Liverpool var 30 points foran dem sidste år, og nu er United over dem i tabellen. Jeg ser forbedring, men jeg ser også, at der er plads til mere, og der er ingen tvivl om, at man har brug for en midterforsvarer med fart,” siger Ferdinand til FIVE.

“Der er også brug for en angriber, selvom Cavani er en god midlertidig løsning. Er Haaland eller Mbappé til rådighed, kan man ikke tillade dem at skifte til et andet hold. Man skal være klar til at bevæge himmel og hav for at få dem til Old Trafford. United plejede at have superstjerner, og de to ville ændre narrativet i klubben, så gode er de.”

Det kan da også ende med, at de to superstjerner er til rådighed. De går nemlig begge med hastige skridt mod en usikker fremtid i møde, hvor især Mbappé skal til at finde ud af, om han skal forlænge med Paris Saint-Germain.

LÆS OGSÅ: FC Dallas-spiller: “Jeg kysser Messis fødder, hvis han skifter til MLS”

Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær har dog en fælles fortid med Haaland, ligesom de to stadig holder kontakten. Han skulle derfor være Solskjærs favorit, men som bekendt er det med stor konkurrence fra de andre hold, at han ønsker at hente ham til Old Trafford.