Manchester United kunne tilbage i oktober offentliggøre, at man havde hentet Atalanta-talentet Amad Diallo Traoré for 315 millioner kroner. Han har dog fjernet Traoré-delen fra sit navn, og han har valgt at bruge ”Amad” på sin spillertrøje i United.

LÆS OGSÅ: United anbefales at hente denne spiller: Han er bedre end Fred

Daily Mail sår dog tvivl om, hvorvidt det er stortalentets navn. Han er i hvert fald blevet idømt en bøde på 355.000 kroner, efter han har tilstået, at han har gjort brug af falske dokumenter og opdigtede forældre, da han ellers ikke kunne rejse ind i Italien fra Elfenbenskysten.

Det er Italiens Fodboldforbund, der har tildelt Amad Diallo, samt broren Hamed Diallo – som fortsat er tilknyttet Atalantas akademi, men som måske ikke er hans biologiske bror – den omfattende bødestraf, efter de begge har tilstået.

Det siges, at de ville undgå karantæne, hvorfor de valgte at bryde reglerne.

Det fremgår af en udtalelse fra Italiens Fodboldforbund, at de brugte falske pas, så de kunne blive genforenet med deres fiktive forældre i Italien. Det skete for seks år siden.

LÆS OGSÅ: Manchester United vil handle hos rivalerne: Jagter målfarlig midtbanemand hos West Ham

Daily Mail hæfter sig ved, om Diallo og Hamed overhovedet er er brødre. Det siges dog nu, at regelbruddet, som Amad Diallo har tilstået, fandt sted, da han var mindreårig ifølge Italiens straffelov, hvorfor han umiddelbart slipper for at have en sag hængende over hovedet.