Det er ikke nogen hemmelighed, at Manchester United oplever en meget hektisk tid. Det kommer dog ikke til at ændre sig i den kommende tid, tværtimod, da de har en meget travl tid forude.

LÆS OGSÅ: Manchester United-talent skriver historie mod AS Roma

Det ville kunne få mange spillere til at brokke sig lidt, men det gælder ikke Manchester United-talismanen Bruno Fernandes, som overhovedet ikke tager det tungt.

“Jeg vil aldrig sige, at jeg er for træt til at spille, når jeg er igang med at udleve min drøm. Da jeg var barn, spillede jeg fodbold syv-otte timer om dagen, så at spille 90 minutter hver anden eller tredje dag er intet,” siger Fernandes i et interview med MUTV, og fortsætter:

“Det vigtigste for mig er at spille fodbold, når træneren har brug for mig. Så er det vigtigt, at jeg er klar til at spille hvert minut i hvert opgør.”

Bruno blev efterfølgende spurgt ind til antallet af mål han har scoret i europæiske kampe, han står noteret for at have scoret, hvor han blot er ét mål fra at tangere Erling Haaland, der har scoret ti.

Men heller ikke dette bliver der skænket mange tanker.

LÆS OGSÅ: Solskjær er meget begejstret for United-profil: Han er blevet mere moden

“Det går jeg ikke op i. For mig handler det om at assistere Rashford og de andre angribere. Kan jeg hjælpe dem til scoring, er det vigtigere for mig. Men vi kan begge nå ham (Hålands rekord, red.), så hvis vi kan det, er det da fedt,” kommer det altså fra Bruno Fernandes.