Der skal ikke herske nogen tvivl om, at der var mange, der fulgte med, da Englands landstræner, Gareth Southgate, skulle udtage truppen, som han ville tage med sig til EURO 2020. Her valgte han blandt andet at inkludere Marcus Rashford, som fortsat døjer med en skade.

LÆS OGSÅ: Pogba afviser kontraktsnak med United: Ingen bud endnu

Han har derfor også været ude for at knytte nogle ord til sin situation, hvor han blandt andet fortæller, at han godt selv kan mærke, han ikke leverer på sit vanlige, høje niveau, hvilket, som tidligere nævnt, skyldes en skade i skulderen.

Man kan dog godt forstå, at Gareth Southgate valgte at tage ham med til EURO 2020, eftersom han kan bryste sig af at have spillet en helt godkendt sæson i Manchester United, hvor han står noteret for at have scoret 21 mål og leveret 15 assists.

Den 23-årige stjerneangriber var i kølvandet på nederlaget til Villarreal i Europa League-finalen ude at fortælle, at han havde spillet med smerter i flere måneder, hvilket skulle være den samme skade, der volder ham problemer nu.

“Jeg leverer ikke på højeste niveau. Det har stået på siden starten af sæsonen, men jeg formåede at klare sæsonen med United.”

“Jeg mener, at jeg var involveret i 36 mål, så det er ikke fordi, at jeg vil se tilbage på sæsonen og sige: “Mmm, måske man burde have taget noget tid ud af kalenderen til at lave alt muligt andet.”

LÆS OGSÅ: Messi har accepteret kontrakttilbud

“Men det er bare sådan, som jeg har det. Jeg ønsker at være klar til hvert opgør,” kommer det far Marcus Rashford ifølge Goal.