Manchester United har været nævnt blandt de interesserede klubber, men nu har de besluttet at trække sig fra kampen.

I lang tid har der været stor spekulation om, hvorvidt Manchester United ville have en reel chance i kampen om at hente den unge Jude Bellingham.

LÆS OGSÅ: Medie: Mourinho vil hente Barcelona-profil

Nu lyder det, at den engelske klub selv har besluttet at trække sig, da de vurderer, at de ikke har synderligt gode forudsætninger for at hente ham til Old Trafford.

Bellingham har formået at imponere hele denne sæson, og han har fortsat sit høje niveau i Qatar, hvor han har været fast mand på det engelske landshold.

Ifølge journalist Florian Plettenberg (via GOAL) står det nu klart, at hans høje niveau har medført, at Manchester United ikke længere er med i kampen om ham.

Derimod lyder det, at både Manchester City og Liverpool fortsat er med i kampen om at hente den unge englænder.

LÆS OGSÅ: Arsenal er interesserede i Bayern-stjerne

Ydermere er Real Madrid også blandt de klubber, der har en seriøs chance for at hente Bellingham, der forventes at koste mellem 100 og 150 millioner euro.

author avatar
Nicolai Busekist