Det er ikke nogen hemmelighed, at Usain Bolt i længere tid har været Manchester United-fan. Derfor har han også flere gange udtalt sig offentligt om De Røde Djævle.

LÆS OGSÅ: Solskjær afslører: Sådan reagerede Ferguson på min første opstilling

Nu har han igen givet udtryk for sin mening. Denne gang er det dog ikke om Manchester United som helhed. Derimod har han særligt fokus på en af klubbens spillere. Faktisk gjorde han det klart, at han mener, at Fred ikke skal have lov til at spille.

“Jeg synes ikke, at Fred skal spille på midtbanen. Jeg mener, at han har for mange mangler. Han arbejder hårdt, men han afleveringer ikke godt nok, og han giver mange dumme frispark væk i dårlige positioner,” lød det fra Usain Bolt, da han udtalte sig i et interview med CNN.

Derudover gav han også udtryk for, at han mener, at Ole Gunnar Solskjær er den rette mand til at stå i spidsen for Manchester United. Dog påpegede han, at han er nødt til at stoppe med at være for flink.

LÆS OGSÅ: Southgate erkender: Derfor er Lingard udtaget

“Det eneste, jeg kan sige, er, at han er for flink. Han siger aldrig noget dårligt om en spiller, selvom de spiller dårligt. Hvis han ændrer sig og virkelig presser spillerne – fortæller dem, hvis de ikke gør det godt nok – så mener jeg, at han skal blive, fordi han er cool, og fansene elsker ham,” sagde Usain Bolt også til CNN.