Lørdag aften måtte FC Barcelona nøjes med et enkelt point og et uafgjort resultat, da de tørnede sammen med Athletic Bilbao.

LÆS OGSÅ: Bayern viser interesse, men Tottenham-spiller vil til Barcelona eller Real Madrid

Efter kampen udtalte Ronald Koeman, at han var tilfreds med resultatet, men ikke alle var enige med den hollandske træner.

En af dem, der gjorde det klart, at de er af den opfattelse, at de ikke spillede en god kamp, er Antoine Griezmann. Han mener, at der er ting, der godt kan blive forbedret til næste kamp.

“Vi spillede ikke en god kamp. Det har kostet os fra begyndelsen. De pressede rigtig godt. Der er ting at forbedre. Fortsæt arbejde,” lød det fra Griezmann, da pressen fangede ham efter kampen.

“Det er ét point, men vi spillede ikke godt nok. Det er lige begyndt. Vi ved, at hver kamp bliver svær, og at det vil koste os indtil slutningen af sæsonen.”

Den franske Barcelona-spiller kom ikke på tavlen i opgøret mod Athletic Bilbao. Derudover leverede han heller ikke et oplæg, men alligevel spillede han dog en udmærket kamp.

I og med, at de fik et enkelt point med fra lørdagens kamp, er de på nuværende tidspunkt i front i La Liga. De har dog spillet en kamp mere end Real Madrid og Athletic Madrid, der møder hhv. Levante og Elche.

LÆS OGSÅ: Solskjær udelukker: Han bliver ikke solgt denne sommer

Derfor er der bestemt en chance for, at de to Madrid-klubber ender med at overhale Barcelona, når de har spillet dagens kampe, da den catalanske klub ikke fik alle tre point med fra lørdagens kamp.