Tirsdag aften kl. 21.00 møder FC Barcelona Athletic Bilbao. Forud for denne kamp, har Ronald Koeman vanen tro holdt et pressemøde, hvor han besvarede spørgsmål fra den fremmødte presse. Her kom han ind på flere spændende ting, hvilket blandt andet inkluderer det stramme program.

LÆS OGSÅ: Koeman afslører: Derfor sidder Griezmann meget ude

Her gav han især udtryk for, at han ikke er tilfreds med, at de ikke har tid til at træne mellem kampene. Ofte er der kun et par dage mellem hver kamp, og da de spiller sene kampe, er de ofte først hjemme i Barcelona sent om natten. Derfor er en tidlig morgentræning dagen efter ikke en god løsning.

Koeman fortæller, at de ikke kan træne særlig meget som følge af det høje antal kampe, da han går meget op i, at spillerne ikke ender med at blive overbelastede.

“Vi kan ikke træne særligt meget på grund af antallet af kampe. Vi har ikke tid til at træne det vi skal. Vi træner angrebssituationer, men det bliver kort, for vi må ikke overbelaste spillerne. I mellem kampene skal vi komme os og forberede os til næste kamp. Det vigtigste er at spillerne tror på sig selv,” lød det fra Koeman på pressemødet.

Derudover kom han også kort ind på, hvorvidt det er forventeligt, at der vil være tilgang eller afgang af spillere i dette transfervindue:

LÆS OGSÅ: Solskjær om Klopp-kommentar: Det virkede for Lampard

“Enhver træner vurderer altid i januar, hvordan man kan forbedre holdet. Det gør jeg også. Jeg har lavet en liste med mulige salg og dem som kunne være interessante at hente, men det afhænger af klubben,” sagde Ronald Koeman.