Havde det ikke været for Memphis Depay, var det ikke sikkert, at Barcelona havde fået tre point med fra søndagens opgør mod Getafe i La Liga.

LÆS OGSÅ: Klublegende: Kun derfor har Manchester United hentet Cristiano Ronaldo

Det var nemlig den hollandske offensivspiller, der stod for at score det afgørende mål. Efter kampen udtalte han sig til pressen, hvor han gjorde det klart, at han var glad for at få tre point med fra kampen, men samtidig lagde han ikke skjul på, at de kunne have spillet markant bedre.

“Jeg er meget glad for mit mål, for det var med til at give os tre meget vigtige point. Jeg har alligevel lidt blandede følelser. Ikke så meget som i Bilbao, hvor vi smed to point, men jeg mener at Barca kan spille bedre,” lød det fra Memphis efter kampen mod Getafe.

“Vi måtte ikke misse disse tre point. Det er meget vigtigt for holdet at få de tre point inden landskampspausen, så vi kan fortsætte med at udvikle os,” sagde hollænderen også.

Memphis mener derfor tydeligvis, at Barcelona bestemt ikke har fundet deres topniveau endnu. Sæsonen er dog lang endnu, og derfor er der også tid til, at de kan nå at forbedre sig. Skal de undgå samme situation, som i sidste sæson, er det dog vigtigt, at de ikke smider point i kampe såsom søndagens opgør mod Getafe.

Den hollandske stjerne havde dog svært ved at skjule, at han var meget beæret over, hvordan han blev hyldet af klubbens fans, da han scorede det afgørende mål.

LÆS OGSÅ: Tottenham presser på: Vil hente Barca-forsvarer

“End ikke i mine bedste drømme har jeg forestillet mig, at Camp Nou ville råbe mit navn,” rundede han af efter kampen.