Manchester City er meget interesserede i at hente Harry Kane i Tottenham. Det forsøgte de allerede at gøre tidligere på sommeren, hvor de bød 870 millioner kroner for englænderen. Dette bud blev dog afvist af Tottenham-ledelsen.
LÆS OGSÅ: Uvis fremtid: Manchester United-spiller kan forlade klubben denne sommer
I sidste uge kom det fra i flere britiske medier, herunder Daily Start, at Manchester City var i færd med at forberede endnu et bud. Nu er det kommet frem, at der er tale om et bud på den anden side af en milliard kroner.
Intet mindre end 1.043.000.000 kroner er Manchester City klar til at sende til Tottenham, hvis de kan få Harry Kane den anden vej. Det vil gøre ham til den dyreste spiller, der nogensinde er blevet handlet internt i Premier League.
Denne rekord har Jack Grealish i øjeblikket æren af, da han tidligere på sommeren blev hentet fra Aston Villa til Manchester City. Hvis det står til ledelsen i Tottenham, bliver Grealish også ved med at være indehaver af denne rekord.
Ifølge The Telegraph vil Tottenham-boss Daniel Levy nemlig ikke sælge Kane, selvom City er klar med en milliard kroner. Selv hvis et bud fra en anden Premier League-klub skulle lande på Tottenhams egen værdisætning, vil Levy ikke sælge.
I lang tid har der været rygter om, at Levy ikke ville sælge Kane for mindre end 1,3 milliarder kroner. Nu er der dog forlydender om, at et salg slet ikke kan komme på tale. Årsagen til dette er, at den engelske klub vil komme i tidsmangel, hvis de sælger Kane.
Skulle det ende med et salg af Kane, inden transfervinduet lukket i den 31. august, ville det nemlig ikke være muligt for Tottenham at nå at finde en afløser.
LÆS OGSÅ: Arteta har kort snor: Kan blive smidt på porten
Daily Star har tidligere skrevet, at der var en aftale mellem Tottenham og Kane om, at han kunne forlade klubben, hvis ikke de vandt et trofæ i den forgangne sæson eller kvalificerede sig til Champions League.