Der var rygter om, at Barcelona arbejdede på at hente Niklas Süle. Det står nu klart, at de ikke kommer til.

Den tyske forsvarsspiller var kædet sammen med både Barcelona og Chelsea i januars transfervindue. Der var endda forlydender om, at den catalanske klub arbejdede på at hente ham.

LÆS OGSÅ: Xavi afslører: Derfor kom Dembélé ikke på banen

Nu står det dog klart, at det ikke kommer til at ske. Borussia Dortmund har nemlig officielt meldt ud, at de er nået til enighed med Niklas Süle.

Den 26-årige forsvarsspiller skifter derfor fra Bayern München til Borussia Dortmund til sommer. Det kommer til at ske på en fri transfer, da hans kontrakt med Bayern udløber i juni.

Dette er naturligvis ensbetydende med, at den catalanske storklub ikke vil forsøge at bringe Süle til Camp Nou til sommer.

Derimod vil Barcelona rette deres fokus mod at hente både Cesar Azpilicueta og Andreas Christensen. Det lyder, at Barcelona allerede er meget tæt på at nå til enighed med begge spillere.

Det er dog ikke sikkert, at det bliver et langvarigt ophold i Borussia Dortmund for den 26-årige tyske forsvarer.

LÆS OGSÅ: Rüdiger er åben for Chelsea-forlængelse: Så meget kræver han

På sin officielle hjemmeside skriver Dortmund nemlig, at de kun har givet ham en kontrakt, der strækker sig over 2022/23-sæsonen.