Der sprang lidt af en bombe, da DBU pludselig udsendt en pressemeddelelse, hvori de præsenterede Brian Riemer som landstræner for det danske fodboldlandshold.
Den 46-årige dansker er et forholdsvis ukendt navn for den brede befolkning, og han har reelt set kun haft en tjans som cheftræner før udnævnelsen som dansk landstræner, og det var da han trænede den belgiske storklub Anderlecht i to sæsoner.
På sociale medier har der været stor uenighed i, hvor godt eller dårligt et valg det har været af DBU, men spørg man fodboldeksperten, Francis Dickoh der i dag er ekspert på Viaplay, så bør man give danskere en chance, før man dømmer ham.
“Han skal nok få vist hvem han er som træner, spørgsmålet er om måden han vil gøre det på er tidsvarende for de modstandere vi skal møde, men man må give manden chancen og som udgangspunkt er jeg ikke nervøs” lyder det fra Francis Dickoh i et interview med Viaplay.
Inden kommentaren satte Dickoh nogle ord på valget om Brian Riemer, hvor Dickoh mener, at DBU traf det rette valg i forhold til de navne, der var tilbage.
“Indenfor den pulje der var at vælge mellem synes jeg faktisk, at valget er faldet på den rigtige mand. Tager vi det for gode varer, at det var mellem Lars Knudsen og Brian Riemer her til sidst, så har man valgt den mand, der har den rette træner licens og den fornødne erfaring,” fortæller Francis Dickoh, inden han fortsætter:
“Det er overraskende, når man ellers har set på hvem der har været landstræner, så vil jeg vove den påstand, at Brian Riemer bonger ud som den, man nok ikke havde set komme på forhånd,”
Francis Dickoh lægger vægt på, at DBU får en mand, der trods alt har masser af fodbolderfaring og at han har være i lære hos nogle rigtig dygtige mennesker gennem årene.