Det spanske medie SPORT afslørede for et par dage siden, at brasilianske Neymar faktisk kan have en rolle at spille i præsidentvalget i FC Barcelona, selvom han ikke længere befinder sig i klubben.
LÆS OGSÅ: Barca-talent er favorit til at vinde Golden Boy
Den brasilianske angriber har ikke planer om at forlænge sin kontrakt med Paris Saint-Germain, på trods af rapporter i de franske medier.
I og med, at han er på vej ind i det sidste år af sin nuværende kontrakt, vil hans pris sandsynligvis også blive reduceret betydeligt i 2021, hvilket kan vække interesse hos andre klubber.
En af de store favoritter til det kommende præsidentvalg i FC Barcelona, som bliver afholdt den 24. januar 2021, er Victor Font. Han har været meget klar i mælet om, hvorvidt hans planer inkluderer den brasilianske stjerne.
“Institutionelt set er Neymar ikke i mine planer,” sagde Font. “Af økonomiske grunde og af andre grunde, såsom den retssag, han har kørende mod klubben, og det faktum, at han efterlod klubben i en vanskelig situation kort tid før sæsonen startede i 2017.”
Derfor er det også gjort klart, at Neymar næppe vil vende tilbage til Barcelona, hvis Font vinder præsidentvalget.
“Han ville passe godt ind sportsligt, men ikke på det økonomiske plan eller den institutionelle side af tingene,” fortalte Font også.
LÆS OGSÅ: Gode nyheder: Busquets slipper billigt efter knæskade
Han tilføjede dog også:
“De nye spillerindkøb er dog i hænderne på sportsdirektionen, og ikke som det har været tilfældet indtil nu.”