Victor Lindelöf er klar til at kæmpe ved siden af Harry Maguire, når Manchester United for anden gang på blot en uge skal møde Liverpool søndag.
LÆS OGSÅ: Journalist: Manchester United-spiller er meget tæt på skifte
Den svenske forsvarsspiller var ikke en del af truppen, da Manchester United onsdag vandt over Fulham. Det er efterfølgende blevet bekræftet af Ole Gunnar Solskjær, at han blev sparet, da der var bekymringer om de rygproblemer, som han har døjet med i mange måneder.
Efter at have modtaget behandling og let træning i midtugen, er Lindelöf igen meldt klar til kamp. Det blev bekræftet af Ole Gunnar Solskjær på pressemødet forud for søndagens kamp mod Liverpool.
“Victor kan sagtens klare det i weekenden. Jeg ville bruge Eric (Bailly, red.) mod Fulham, og Victor var alligevel ikke klar, så nu har vi fire dage ekstra (for Victor, red.),” lød det fra Ole Gunnar Solskjær, hvilket han fulgte op med:
“Han fik noget behandling i onsdags og lavede noget let træning, så han skulle gerne være klar i weekenden.”
LÆS OGSÅ: Kylian Mbappe: “Jeg er i dybe overvejelser”
Generelt har den norske træner dog nok at vælge mellem, når der skal sættes hold til søndag. Da Lindelöf er blevet meldt klar, er det nemlig kun Phil Jones og Brandon Williams, der ikke er klar til kamp. Kampen sparkes i gang søndag kl. 18:00.