Den legendariske FC Barcelona-målmand, Victor Valdes, vender tilbage til den catalanske klub.

LÆS OGSÅ: Så mange Barca-medlemmer mener, at Messis forlængelse er essentiel

Det sker i forlængelse af Joan Laporta søndag aften blev præsenteret som nye præsident i den spanske klub. Angiveligt er det en del af Laportas planer, at han vil bringe Victor Valdes tilbage til klubben.

Det er der flere spanske medier, der skriver. Et af de medier, der har skrevet, at Victor Valdes vil være en del af Joans Laportas hold, er det velkendte medie Mundo Deportivo, som har flere kilder i klubben.

Mundo Deportivo skriver desuden, at den tidligere FC Barcelona-målmand kommer til at indtage rollen som målmandstræner på La Masia. Her skal han derfor være med til at træne de næste store målmandstalenter.

Han har tidligere været en del af trænerstaben i Barca, da han i juli 2019 blev hentet ind som cheftræner for Barcas U19-hold. Det varede dog ikke lang tid, før han blev fyret fra dette job. Det skete allerede den 7. oktober som følge af en privat skandale med La Masia-direktør Patrick Kluivert.

LÆS OGSÅ: Joan Laporta fanget i viralt klip: Ring til mig, når du fylder 18 år

Han havde også selv en rigtig god og lang karriere som målmand for den catalanske klub. Han var en del af Barca fra 1995 til 2014. I denne periode var han med til at vinde intet mindre end 21 trofæer med den catalanske storklub.