Aston Villa-anfører Jack Grealish er blevet frakendt kørekortet de næste ni måneder. Samtidig har han også fået en bøde på hele 670.000 kroner. Det skyldes, at han onsdag valgte at erklære sig skyldig i to forseelser, der omhandler hensynsløs kørsel.
LÆS OGSÅ: Italiensk medie: Eriksen på vej til Bundesliga-klub
Det skriver Daily Mirror og en række andre britiske medier. Du kan se videoen af hans hensynsløse kørsel i bunden af artiklen.
Han modtog den første sigtelse tilbage i marts, da den 25-årige Aston Villa-spiller formåede at køre ind i tre parkerede biler. Efterfølgende var Grealish i kontakt med en række forbipasserende, hvoraf en af dem i retten har udtalt, at Grealish skulle have lugtet af spiritus, talte sløret og havde svært ved at holde sin balance.
Den anden sigtelse stammer fra oktober, hvor Grealish har erkendt, at han kørte med knap 160 km/t i en zone, hvor det ikke var tilladt at køre mere end 110 km/t. Desuden kørte han også meget tæt på de forankørende biler, for at presse dem til at flytte sig.
LÆS OGSÅ: PSG-træner: Her forventes Neymar at være klar
Som følge af de to episoder må den 25-årige Jack Grealish klare sig uden et kørekort de næste ni måneder. Derfor må han ansætte en chauffør eller håbe på, at han kan få et lift til træning af holdkammeraterne.
Footballer Jack Grealish was caught on camera crashing his Range Rover into parked cars while flouting government lockdown ruleshttps://t.co/LyhUhe850X pic.twitter.com/nzjyjqrLkS
— Daily Mirror (@DailyMirror) December 15, 2020