Han deltog i nærmest alle Barcelonas angreb i gårsdagens kamp mod Den Gamle Dame. Den tidligere Juventus-spiller Christian Vieri så med fra sidelinjen, og han kan ikke andet, end at bøje sig i støvet for Messi.

“Der var kun ét hold på banen. Barca var fantastiske. De kunne have scoret seks eller syv mål. De spillede så godt. Messi er en magiker på banen – han er fodboldens Harry Potter, og når han stopper med at spille, smider jeg mit TV ud og ser Netflix i stedet.”

LÆS OGSÅ: Mulig Barca-præsident vil hente klublegender hjem

Han siger, at der ikke er andet at se, når Messi vælger at stille støvlerne på hylden.

Hvordan tabte de til Real Madrid?

Christian Vieri var meget overrasket over det Barcelona-hold, der kom på banen i Torino. Han havde regnet med samme modstander, der tabte til Real Madrid. Det var dog ikke sådan, det forløb.

“Jeg kan ikke forstå, hvordan de tabte til Real Madrid, men hvis man så dem mod Juventus, tænker man ‘de kan ikke tabe til noget hold i år’. Det er umuligt sådan som de spillede. Men hver kamp er anderledes og denne gang må bare sige, at Barca var fantastiske.”

LÆS OGSÅ: Lyon vil bytte Depay for Barca-angriber

Barca skal forsøge at holde stimen kørende, når de næste uge tager imod Dynamo Kiev. Det betyder at Juventus skal møde Ferencvaros.

FC Barcelona ligger efter sejren på førstepladsen i deres Champions League-gruppe.