FC Barcelona måtte betale hele £95 millioner for Antoine Griezmann, da man hentede ham i Atlético Madrid, hvor han var holdets ubestridte konge. Han har dog ikke været den samme spiller i FC Barcelona, og deres tålmodighed skulle være ved at slippe op med Griezmann.

LÆS OGSÅ: Ronald Koeman langer ud efter stjernerne: Messi har brug for hjælp

OK Diario skriver nu, at Barcelona er klar til at sælge ham for £50 millioner til Premier League-klubberne. Det ville dog heller ikke være overraskende, hvis denne pris kunne komme endnu længere ned.

Griezmann har underpræsteret, hvorfor man ikke længere kan få det samme, store beløb for ham. Han nærmer sig ligeså 30 år, hvorfor værdien begynder at tage et dyk.

Og som bekendt, så er Barcelona hårdt presset på den økonomiske front, da økonomien i bund og grund ligger i ruiner. De skylder nemlig et stort milliardbeløb væk i gæld, og de skulle derfor være desperate efter at afskibe nogle spillere, herunder Griezmann.

Manchester United skulle tidligere have været interesseret i ham, og Diario skriver, at det ikke er utænkeligt, at United igen kommer til at melde sig på banen, hvis de ikke formår at hente Sancho eller Haaland.

LÆS OGSÅ: Medie: Cristiano Ronaldo ønsker at spille med Eriksen

Der er dog også andre hold om buddet, herunder Chelsea, Arsenal, Manchester City og Liverpool, som alle forventes at hente en 9’er til sommer.