Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Manchester City blandt bookmakerne er den helt store favorit til at sikre sig avancement i Champions League, men skulle Dortmund mod alt forventning ende med at avancere, vil det være en stor optur efter en skuffende sæson.

LÆS OGSÅ: Barca-talent er udtaget til rundens hold i La Liga

Borussia Dortmund ligger aktuelt på femtepladsen i Bundesligaen, og man har forholdsvist langt op til Champions League-pladserne. Hvis de ender med at glippe Champions League-kvalifikationen, samtidig med, at man mister store millionbeløb i tabte billetindtægter, kan man ende med at finde sig nødsaget til at sælge en håndfuld stjerner.

Og blandt Dortmunds stjerner har man Jadon Sancho.

Constantin Eckner skriver for The Times, at man kan være nødt til at sælge ham, samt nogle andre af holdets stjerner.

Det var som bekendt Manchester United, der brugte flere måneder på at forsøge at hente Sancho til klubben. Det endte med at ryge i vasken, da Dortmund i sidste ende skød prisen i vejret, hvilket Manchester United ikke gad at være med til.

Dortmund skulle dog være klar til at sælge ham til sommer for £86 millioner, indikerer kilder over for mediet. Det bliver derfor spændende at se, om Manchester United kommer til at genoptage interessen for Sancho, eller om det allerede er et overstået kapitel.

LÆS OGSÅ: Tyder ikke godt: United-profil vil stadig ikke forlænge

Der har dog tidligere floreret rygter om, at United kommer til at blande sig i kampen om Sanchos underskrift, skulle de ende med at droppe prisen til omtrent £60 millioner.