Han var et kæmpe profil i AGF. Nu drømmer han nu om en plads på det tyske landshold.
Efter en imponerende sæsonstart i Inter Milan, har han bidt sig fast i milanesernes startopstilling. Nu er 24-årige Yann Aurel Bisseck klar til at tage næste skridt i karrieren.
Den tidligere AGF-spiller har repræsenteret samtlige af Tysklands ungdomslandshold og nu har han øjnene rettet mod die Mannschaft.
De stærke præstationer er da heller ikke gået ubemærket hen i det tyske. I et interview med Sport1 bekræfter Bisseck, at han allerede har været har været i kontakt med den tyske landstræner Julien Nagalsman:
“Jeg synes, det er meget fedt, at landstræneren, med alle de ting, han skal tage sig af, personligt kontakter mig. Det værdsætter jeg utrolig meget, det er et stort tegn på respekt,” sagde han til Sport1.
Selvom Bisseck stadig anerkender, at konkurrencen er hård, er han fast besluttet på at bevise sit værd. Han håber dog på, at hans gode præstationer snart udmønter sig i en udtagelse.
Inspireret af Rüdiger
En af de spillere, Bisseck ser op til, er Antonio Rüdiger, der spiller for Real Madrid. Bisseck ønsker at udvikle sig til en spiller, der kan dominere sine modstandere både fysisk og psykisk.
“Rüdiger har en måde at spille på, hvor modstanderne tænker: ‘Åh nej, ham gider jeg ikke møde i dag.’ Det er sådan, jeg også vil være. En dag at spille ved siden af ham på det tyske landshold ville være en drøm,” afslutter Bisseck.