Aston Villa ønsker at købe Philippe Coutinho, men én ting kan sætte en stoppe for det. De er nemlig ikke villige til at betale hans frikøbsklausul.
Coutinho bliver igen plaget af manglende kontinuitet, da den brasilianske stjerne ikke har scoret eller lavet et oplæg i de seneste fire kampe.
At han har haft svært ved at præstere på det seneste, har angiveligt medført, at Aston Villa ikke er klar til at betale hans frikøbsklausul på 40 millioner euro. Det skriver den spanske sportsavis SPORT.
Steven Gerrard er fortsat interesserede i at holde på ham, men ledelsen er ikke helt lige så ivrige. Derimod er de kun interesserede i at betale 20 millioner euro for den brasilianske stjerne, som altså kun svarer til halvdelen af hans frikøbsklausul.
Såfremt det skulle vise sig, at de ikke kan sælge ham til Aston Villa, har klubben bedt Coutinhos agenter om at begynde at forhandle om de personlige vilkår med andre interesserede klubber i Premier League.
Efter sigende er den brasilianske stjerne nemlig også på radaren i klubber som Arsenal, Manchester City og Newcastle United. Derfor er Aston Villa altså ikke den eneste mulighed for at sælge Coutinho til sommer.
Det er meget vigtigt for Barcelona at sælge Coutinho til sommer, da pengene fra dette salg skal muliggøre andre indkøb i sommerens transfervindue.