Aksel Kryhlmand
Englands “gyldne generation” i 2006, med stjerner som Beckham og Rooney, levede ikke op til VM-forventningerne grundet distraktioner og skader.
I 2006 ankom England til FIFA World Cup i Tyskland tynget af et tilnavn, der lovede så meget: den “gyldne generation”. En trup fyldt med vindere af Premier League og Champions League, anført af David Beckham og med talenter som Wayne Rooney, Frank Lampard og Steven Gerrard, var bredt tippet til at afslutte Englands dengang 40-årige ventetid på et stort trofæ siden VM i 1966.
Men som en ny BBC-dokumentar, “The Golden Generation,” udforsker, sammensværgede en række eksterne distraktioner, interne splittelser og uheldige skader sig om at afspore deres ambitioner, hvilket kulminerede i endnu en hjerteskærende kvartfinale-exit.
Forventningens pres og en stjernespækket trup
Betegnelsen “gyldne generation” blev først opfundet i 2001 af daværende administrerende direktør for Football Association, Adam Crozier, efter Englands overbevisende 5-1 udesejr over Tyskland i en VM-kvalifikationskamp. I 2006 pralede truppen med et misundelsesværdigt udvalg af talenter:
- David Beckham (31): Real Madrid, 6x Premier League, 1x Champions League
- Frank Lampard (27): Chelsea, 2x Premier League
- Steven Gerrard (26): Liverpool, 1x Champions League
- Rio Ferdinand (27): Manchester United, 1x Premier League
- Wayne Rooney (20): Manchester United
- Michael Owen (26): Newcastle, Ballon d’Or 2001
Manager Sven-Goran Eriksson, Englands første udenlandske træner, erklærede offentligt før turneringen: “Jeg tror, vi vinder den denne gang,” en følelse, der afspejlede den nationale stemning. Dog vakte selv trupudtagelsen opsigt, da den 17-årige Theo Walcott, som endnu ikke havde spillet for Arsenal, blev valgt frem for den etablerede Tottenham-angriber Jermain Defoe. Steve McClaren, Erikssons assistent, mindedes vanskeligheden ved at balancere så rig en talentmasse: “Hvordan udelader man Gerrard, Lampard, [Wayne] Rooney, [David] Beckham? Det var vanskeligheden.”
Distraktioner og ledelsesmæssig uro
Selve turneringen blev overskygget af et mediekaos, der rakte ud over banen. Englands holdbase i Tyskland var et afsidesliggende femstjernet hotel i Schwarzwald, men konerne og kæresterne (WAG’s) var indkvarteret i Baden-Baden og delte hotel med mange journalister.
Dette skabte et hidtil uset niveau af kendiskultur omkring holdet, hvor showbiz-reporter Clemmie Moodie beskrev sin opgave som “ignorer fodbolden” og “hold øje med disse WAG’s, se hvad de laver”.
Rio Ferdinand beklagede indvirkningen og udtalte: “Baden-Baden var et rod. Det var et cirkusnummer. Medierne, paparazzierne. De ønsker ikke, at vi vinder… hvorfor kommer de og ødelægger bare vores tid med vores familier?”
Til den kaotiske atmosfære kom Erikssons usikre position. Seks måneder før VM afslørede en ‘falsk sheik’-stikoperation fra News of the World, at træneren var blevet optaget i en diskussion om følsomme hold- og transferinformationer.
Dette, sammen med andre kontroverser, fik Eriksson til at annoncere i januar 2006, at han ville træde tilbage efter turneringen, hvilket kastede en skygge over kampagnen.
Interne splittelser og afgørende skader
Ud over den eksterne støj plagede interne problemer truppen. Rio Ferdinand afslørede åbenhjertigt de underliggende spændinger: “Jeg tror ærligt talt, at uenigheden, rivaliseringerne, helt sikkert spillede en stor rolle i at fjerne os fra at vinde.”
Han beskrev “falske forhold” inden for truppen, især mellem spillere fra rivaliserende Premier League-klubber, hvor professionel konkurrence spredte sig til landsholdsmiljøet. Wayne Rooney tilbød dog et modsatrettet synspunkt og udtalte: “Jeg elskede det, jeg elskede at spille for England. Jeg elskede at mødes og tale med hver eneste spiller. Jeg så det ikke. Jeg følte ikke, der var rivaliseringer mellem forskellige spillere.”
Afgørende var, at skader til nøglespillere i væsentlig grad hæmmede Englands chancer. Seks uger før åbningskampen brækkede Wayne Rooney sin fjerde mellemfodsknogle, mens han spillede for Manchester United, og skjulte også en lyskeskade.
På trods af hans beslutsomhed om at spille, lykkedes det ham ikke at score et eneste mål i turneringen. Under gruppespillet pådrog Michael Owen sig en alvorlig knæskade mod Sverige, hvilket afsluttede hans VM for tidligt.
England navigerede deres gruppe med sejre over Paraguay (1-0) og Trinidad og Tobago (2-0) samt en 2-2 uafgjort mod Sverige, før de slog Ecuador 1-0 i ottendedelsfinalen takket være et David Beckham-frispark.
Deres rejse sluttede i kvartfinalerne mod Portugal, en gentagelse af deres exit fra Euro 2004. Beckham forlod kampen skadet før pausen, og Rooney blev kontroversielt udvist i det 62. minut.
Efter en 0-0 uafgjort tabte England straffesparkskonkurrencen 3-1, da Frank Lampard, Steven Gerrard og Jamie Carragher alle brændte deres forsøg.
Nederlaget markerede Englands tredje kvartfinale-exit i træk ved en stor turnering.
Beckham trak sig som anfører, og Steve McClaren overtog som manager, blot for at England derefter ikke kvalificerede sig til Euro 2008. Wayne Rooney reflekterede over det uindfriede løfte og konkluderede: “Uanset om I kalder os en gylden generation eller hvad I vil kalde os, var vi en gruppe mænd, der forsøgte at opnå succes for vores land. Og i sidste ende kom vi til kort.”
Kilder: www.bbc.com
