Lionel Messis fremtid er fortsat sløret. Det skyldes, at han i sommers ønskede at skifte fra klubben. Han måtte dog sande, at han ikke kunne komme ud af kontrakten, som han ellers mente, at han kunne.
LÆS OGSÅ: Guardiola: “Messi skal blive i Barcelona”
Hans nuværende kontrakt med Barcelona løber ud til ved enden af denne sæson, og der er endnu ikke snak om at forlænge. Der er dog snak i krogene om et skifte til Manchester City i den seneste tid.
Wayne Rooney har snakket med talkSPORT, hvor han sagde følgende.
“Han bliver ældre, men han er en spiller, der har det hele. Han kan skabe mål, score mål, styre spillet og han er den bedste nogensinde. Han er én af de enste spiller, jeg har siddet og kigget på, mens jeg bare har været forbløffet,” lød det fra Rooney.
Han er overbevist om, at Messi kan vinde en syvende Ballon d’Or i Premier League, hvis han spiller sammen med den rigtige makker.
LÆS OGSÅ: Barcelona-truppen udtaget til kampen mod Atlético
“Hvis han kommer til Premier League, så ville jeg tage til United. Det er alt for tidligt til USA. Han vinder Player of the Year, og så kan han snildt vinde Ballon d’Or, hvis han spiller med Bruno Fernandes, eller sådan en type,” lød det fra Rooney.