Vi har allerede en håndfuld danskere i Premier League, men nu er Premier League blevet én dansker rigere. West Ham United har nemlig bekræftet, at de har hentet Frederik Alves Iben i Silkeborg fra 1. divisionen.

LÆS OGSÅ: Premier League-træner: VAR ødelægger fodbold

Det bekræfter de på deres hjemmeside, hvor det ligeledes fremgår, at den 21-årige forsvarer har skrevet under på en aftale, der vil løbe frem til 2024.

Det er en handel, som har været længe undervejs, da man har manglet at få afklaret de sidste betingelser. De skulle dog nu være opfyldt, hvorfor handlen er gået igennem. Det bekræfter Sileborg IF A/S i en fondsbørsmeddelse.

Han vil starte i West Ham den 2. januar.

LÆS OGSÅ: Snakkede efter kampen: Sheffield har forhørt sig om United-spiller

Han har spillet 50 kampe for Silkeborgs førstehold.