Det er ikke utænkeligt, at Jesse Lingard ender med at finde sin vej tilbage til Manchester United. I hvert fald er West Ham ikke overbeviste om, at et skifte bliver en realitet. Som følge af dette, er de begyndt at se nærmere på alternativer, der vil kunne dække ind for Lingard i truppen.

LÆS OGSÅ: Inter vil hente Manchester United-veteran

Efter sigende skulle de være blevet tilbudt en aftale om Atletico Madrid-winger Vitolo.

West Ham har tidligere set nærmere på at skrive kontrakt med Vitolo. det var dog inden de i januar besluttede sig for at hente Jesse Lingard fra Manchester United. Det har på flere punkter vist sig at være en rigtig fornuftig lejeaftale for Premier League-klubben.

Det er kun tiden, der vil vise, hvorvidt Lingard ender med at skifte til West Ham på en permanent aftale. I og med, at der endnu ikke er en garanti for dette, ser det ud til Atletico har udnyttet denne situation, hvorfor de har været i dialog med London-klubben om at skrive kontrakt med Vitolo.

Den spanske spiller kan meget vel vise sig at blive en spiller, der vil passe godt ind i David Moyes’ trup. Derfor kan et skifte også godt komme på tale, hvis ikke Lingard bliver hentet permanent til klubben. Særligt som følge af, at han ikke får regelmæssig spilletid i Atletico.

LÆS OGSÅ: Medie: Edinson Cavani forsøger at skifte til La Liga-klub

Sandsynligvis ser de fleste West Ham-fans dog helst, at de får lov til at beholde Lingard. Det er dog ikke sikkert, da hans gode form allerede har fået Manchester United til at hæve prisen – og måske kan det endda få dem til at holde på ham.