Xavi er åben for salget af klubveteranen. Det kræver dog, at Barcelona formår at købe Marcos Alonso, inden transfervinduet lukker.

Barcelona-træner Xavi var angiveligt ikke tilfreds med Jordi Albas præstation i kampen mod Rayo Vallecano. Derfor valgte han at starte Balde mod både Real Sociedad og Valladolid.

LÆS OGSÅ: Officielt: Manchester United henter Antony

Og da Barcelona fortsat arbejder på at hente Marcos Alonso i Chelsea, vil Jordi Alba blot falde længere ned i hierarkiet under Xavi.

Ifølge AS har det ført til, at Xavi ikke vil stå i vejen for et salg af den 33-årige Jordi Alba, som har været en del af Barcelona-truppen siden 2012.

Barcelona er dog opmærksomme på, at det kan blive svært at finde en aftager, da der kun er få dage til, at denne sommers transfervindue bliver lukket i.

LÆS OGSÅ: Braithwaite rygtes til bundklub

Hvis den 33-årige Jordi Alba ender med at blive i klubben, tyder meget dog på, at han må acceptere en rolle, der minder om den, som Gerard Piqué har fået i denne sæson.

author avatar
Nicolai Busekist