Der har været mange rygter om, at Xavi skal afløse Ronald Koeman i FC Barcelona. Nu åbner han selv op om muligheden for dette

Xavi har flere gange været kædet sammen med posten som træner i FC Barcelona. Klublegenden har også tidligere talt åbent om idéen om at afløse Ronald Koeman.

LÆS OGSÅ: Andreas Christensen enig med Chelsea

Ikke nok med det, så har han også afløst, at han to gange har afvist klubbens tilnærmelser. Skulle det ske, at de ender med at give hm et nyt tilbud, er det ikke sikkert, at han denne gang vil afvise tilbuddet.

“Ethvert tilbud vil blive overvejet, inden jeg tager en beslutning. Jeg ved ikke, hvor fremtiden bringer mig, men jeg er åben for enhver mulighed,” fortæller Xavi til TV Española.

I det samme interview fortæller Xavi også, at han mener, at Luis Enrique formår at spille attraktiv og angribende stil på det spanske landshold. Derfor finder han stor inspiration i, hvordan hans tidligere træner i FC Barcelona gør.

“Jeg ser mig selv reflekteret i landsholdets stil. Det er en stil, vi har arbejdet med i mange år. En dominerende stil med bolden og med en attraktiv og angribende stil,” siger den tidligere Barcelona-spiller.

I 2015 besluttede han at skifte til Al-Sadd. Her spillede han de sidste aktive år af sin karriere. Da han besluttede sig for at lægge støvlerne på hylden, overtog han posten som cheftræner i Al-Sadd i 2019.

LÆS OGSÅ: Premier League-giganter vil hente Barcelona-profil

Den tidligere Barcelona-spiller har stor succes i Al-Sadd, som han blandt andet formåede at føre frem til ‘The Double’ i 2020/21-sæsonen.