Xavi har løftet sløret for, hvem Barcelona ønsker at forlænge med. De er nemlig ivrige efter at forlænge med Ronald Araujo.
Den unge forsvarsspiller har mindre end 18 måneder tilbage af sin kontrakt, men klubben håber på at overbevise ham om at skrive under på en langsigtet kontrakt.
LÆS OGSÅ: Xavi slår fast: Dette er vores mål
Barcelona har gjort det til deres primære prioritet at få Ronald Araujo til at forlænge sin kontrakt. Træner Xavi insisterer på, at forsvarsspilleren er ‘klubbens nutid og fremtid’.
Den 22-åriges nuværende aftale udløber i juni 2023, og det er blevet rapporteret i flere medier, at forhandlingerne blev sat på pause i starten af denne sæson.
Ifølge SPORT har flere topklubber vist interesse for Araujo, og især Chelsea skulle være blandt de ledende kandidater til at lokke ham væk fra Camp Nou.
Men Xavi siger, at klubben vil arbejde hårdt for at overbevise den unge forsvarsspiller om at blive på lang sigt.
“Selvfølgelig er det en prioritet. Ronald er en meget vigtig midterforsvarer. Han hjælper os meget,” sagde Xavi på et pressemøde lørdag.
“Vi er virkelig glade for hans præstationer. Han er en elsket spiller i omklædningsrummet. Det er en af vores prioriteter at forlænge hans kontrakt med klubben og hans agent.”
LÆS OGSÅ: Barcelona mistænker, at Dembélé har hemmelig aftale med denne klub
“Han er klubbens nutid og fremtid,” lød det også fra Barcelona-træneren.