I forbindelse med hans præsentation som ny Barcelona-træner, forklarede Xavi, at han ikke vil have en ny leder på banen.

Da Xavi blev præsenteret som ny FC Barcelona-træner på Camp Nou, forklarede han nærmere om, hvad han har af planer for den catalanske klub.

LÆS OGSÅ: Xavi om Barca-stjerne: Han kan blive den bedste spiller i verden på sin position

Her kom han blandt andet ind på, at han ikke mener, at der er behov for at hente en ny leder til holdet. Han mener nemlig ikke, at holdet skal have en enkelt leder.

“Jeg tror ikke på, at holdet skal have en enkelt leder. Vi skal ikke være afhængige af en enkelt spiller som leder, for når den spiller ikke er der, så går det galt,” lød det fra den nyankomne Barcelona-træner.

Efterfølgende forklarede han, at det på nuværende tidspunkt står klart, at det ikke er en god idé. Barcelona har nemlig været hårdt ramt af Lionel Messis skifte til Paris Saint-Germain.

Xavi, der selv spillede sammen med Messi i flere år, gjorde det klart, at Messi i en årrække var holdets eneste leder. Nu er han væk, og det er tydeligt at se, at det ikke længere fungerer.

“Man så det med Messi, som i en årrække var den eneste leder. Når han er væk fungerer det ikke. Jeg som træner og den tekniske stab skal være lederne, og så skal vi uddele ansvaret til spillerne. Messi var en leder på banen, men i omklædningsrummet var han introvert. Hver spillere skal have en rolle og der skal være forskellige ledere,” sagde han også.

LÆS OGSÅ: Schmeichel langer ud efter United-duo: Hvad fanden laver de?

Dette vidner også om, at Xavi kommer til klubben med en klar vision om at lave markante ændringer. Hans første kamp med Barcelona bliver opgøret mod Espanyol, som spilles den 20. november.