Sergio Busquets kan forlade FC Barcelona til sommer, og den spanske klub er derfor på jagt efter en afløser – og her har Xavi en klar favorit.

I løbet af de seneste måneder er FC Barcelona blevet sat i forbindelse med en lang række spillere, da den spanske klub er på jagt efter en afløser for Sergio Busquets.

Den 34-årige klubveteran står uden kontrakt til sommer, og efter sigende har han planer om at udnytte dette, da han har et ønske om at fortsætte sin karriere hos Inter Miami i MLS.

Af denne grund er Barcelona nødt til at finde en afløser efter denne sæson. Her er der dog uenighed om, hvem der skal hentes.

Xavi har en klar favorit, men det samme har præsident Joan Laporta. Førstnævnte mener, at det er Martin Zubimendi, der skal hentes, mens Laporta vil hente Ruben Neves.

Ifølge Mundo Deportivo er Xavi dog ikke interesseret i at give sig. Tværtimod er han helt sikker på, at det er Zubimendi, der er den rette mand at hente som afløser.

author avatar
Nicolai Busekist