Xavi har et godt øje til ham, men én ting skaber bekymring. Hans skadeshistorik ser nemlig ikke lovende ud.

Barcelona er blevet kædet sammen med en lang række spillere forud for næste år. Særligt er de blevet kædet sammen med en række potentielle afløsere for Sergio Busquets.

LÆS OGSÅ: Avis: Så meget tjener Braithwaite i Espanyol

Den 34-årige midtbanespiller har nemlig kontraktudløb til sommer, hvor han forventes at forlade klubben. Derfor er der brug for en passende afløser.

I denne forbindelse skulle Xavi have et godt øje til den 31-årige N’Golo Kanté, der også har kontraktudløb til sommer. Han kan derfor hentes til klubben på en fri transfer.

Selvom Xavi har et godt øje til Kanté, er der ingen garanti for, at han bliver hentet. Der er nemlig særligt én ting, der skaber bekymring på Camp Nou.

LÆS OGSÅ: Xavi presser på: Vil have La Liga-stjerne som afløser for Busquets

Klubbens sportslige ledelse er nemlig bekymrede over hans skadeshistorik. Ifølge Transfermarkt har han nemlig misset hele 34 kampe siden starten af sidste sæson.