Xavi viser sig nu fra sin hårde side, da han har givet Barcelona-profilen Phillipe Coutinho en måned til at imponere ham. Ellers vil han blive vist døren.

Det spanske medie SPORT skriver, at den 29-årige Coutinho er den bedst betalte spiller i klubben, men alligevel har han svært ved at bevise sit værd.

LÆS OGSÅ: Er ude resten af året: Barca-spiller skal opereres

Han har scoret to gange i 13 optrædener på tværs af alle turneringer i denne sæson. Derudover er han kun blevet inkluderet i en startopstilling fire gange.

Mediet hævder, at han er blevet tilbudt i bytte til Manchester City and Manchester United, for spillere som Ferran Torres, Sterling, Martial eller Cavani.

Meget tyder derfor på, at den tidligere Liverpool-spiller snart er en færdig mand i Barcelona. Det virker nemlig usandsynligt, at han kan nå at overbevise Xavi om at beholde ham, inden januars transfervindue står for døren.

Angiveligt skulle han dog være blevet informeret om, at han har frem til januars transfervindue, til at imponere den 41-årige Barcelona-træner.

Coutinho havde en smule indflydelse i Barcelonas seneste kamp mod Villarreal i lørdags, hvor han fik tilegnet sig et straffespark, som han efterfølgende selv satte i kassen.

Han er fortsat Barcelona-spiller, og vil derfor også være en del af truppen, når den catalanske klub tager imod Real Betis på hjemmebane på lørdag.

Den catalanske klub har forbedret deres form i løbet af de seneste uger, og er i øjeblikket ubesejrede i deres seneste seks kampe på tværs af La Liga og Champions League.

LÆS OGSÅ: Piqué med køligt svar til interviewer: ‘Jeg vil hellere dø’

De er dog stadig et godt stykke fra kampen om titlen, og befinder sig i øjeblikket på en syvendeplads i tabellen med 23 point efter 14 kampe, hvor de er 10 point efter Real Madrid i toppen.