Lionel Messi kan rykke op ved siden af Xavi, når Barcelona mandag spiller mod Huesca. Det bliver nemlig kampen, hvor Lionel Messi spiller sin kamp nummer 767 for FC Barcelona, hvilket tangerer rekorden for flest kampe spillet for klubben.

LÆS OGSÅ: Paris Saint-German-mundkurv: Han må ikke længere snakke om Messi

Det er Xavi, der aktuelt har flest kampe under bæltet for Barca, men han glæder sig på Messis vegne, og han håber ligeså, at Messi kommer til at fortsætte i Barcelona i flere sæsoner endnu.

Der er dog forsat stor usikker om, hvorvidt Lionel Messi kommer til at fortsætte i Barcelona, da han i øjeblikket bliver rygtet til Paris Saint-Germain, hvilket Xavi også blev spurgt til.

“Du har længe været i stand til at se, at Messi ville ende med at stryge forbi min rekord. Han er ung og har meget fodbold i sig endnu, så det kunne kun være Leo. Det er også fair, at den bedste spiller i historien, er den spiller, der har flest kampe for Barcelona.”

Han snakkede herefter om Messis fremtid.

LÆS OGSÅ: Præsidentkandidat: Sådan beholder vi Messi i klubben

“Jeg håber, at han kommer til at spille mange flere kampe for Barcelona. Jeg håber, at han fortsætter i mange sæsoner endnu.”