FC Barcelona jagter fortsat en afløser for Sergio Busquets, og nu lyder det, at Xavi er i dialog med 25-årige Rúben Neves til denne rolle.

Det er ikke nogen hemmelighed, at FC Barcelona får det svært på sommerens transfermarked. De er nemlig fortsat hårdt ramt på økonomien, og de kan derfor ikke foretage store indkøb.

LÆS OGSÅ: Lionel Messi: Han skal vinde Ballon d’Or

Dette har medført, at Xavi skal spille en stor rolle i deres indkøb denne sommer, da han skal overbevise potentielle transfermål om det sportslige projekt. Klubben håber nemlig på, at det kan få transfermål til at acceptere mindre lukrative kontrakter.

En af de spillere, som Xavi har været personligt i dialog med, er den portugisiske midtbanespiller Rúben Neves, som klubben har udset som en ideel afløser for Sergio Busquets. Det skriver SPORT.

Den spanske avis skriver også, at den unge portugiser er meget begrejstret over muligheden for at være en del af det sportslige projekt under Xavi, hvorfor han er åben for et skifte væk fra Wolverhampton dennee sommer.

Det kan dog blive vanskeligt at realisere dette, da Barcelona netop er hårdt ramt på økonomien. Det betyder dog ikke, at Neves helt har droppet at skifte til den catalanske klub.

LÆS OGSÅ: Problem for Barcelona: Så meget kræver Leeds for Raphinha

Derimod skriver SPORT, at han skulle være villig til at vente på Barcelona, da han føler sig meget tiltrukket af det sportslige projekt og det faktum, at han kan komme til at spille under Xavi.