Barcelona har hentet flere nye spillere i dette transfervindue, og det betyder, at de nu står i et dilemma.

Xavi og co. har nu en stor beslutning at skulle træffe, efter flere nye spillere er kommet til i dette transfervinde. De skal nemlig vælge, hvilke af de nye spillere, der skal registreres til Europa League.

LÆS OGSÅ: Donny van de Beek forlader Manchester United

Ifølge UEFA’s regler må en klub ‘maksimalt registrere tre nye berettigede spillere til de resterende kampe’, når knockout-runden er startet.

Det betyder, at Barcelona skal vælge, hvilke tre af de fire nytilkomne spillere, der skal registreres. Den catalanske klub skal vælge mellem Dani Alves, Ferran Torres, Adama Traore og Pierre-Emerick Aubameyang.

I og med, at det kun er tre ud af de fire nye spillere, der må registreres til at spille med i de resterende kampe i Europa League, står den catalanske klub med et stort dilemma på hænderne.

I sidste ende er det Xavi, der står med den endegyldige beslutning, og derfor er det også ham, der skal bestemme, hvorvidt det bliver Alves, Torres, Traore eller Aubameyang, der får lov til at overvære Europa League-kampene fra tilskuerpladserne.

Sandsynligvis kommer valget dog til at stå mellem Traore og Aubameyang. De er nemlig de nyeste spillere i truppen, og er derfor ikke lige så vant til Xavis system, som både Alves og Torres er.

LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona overvejer at ophæve Dembélés kontrakt

Deadline for Xavis beslutning er den 2. februar kl. 00.00. Derfor har han relativt travlt med at beslutte sig for, hvem af de fire spillere, der ikke får lov til at spille Europa League.